DJ BIRKELUND
Det stod ikke ligefrem skrevet i kortene at Karsten Birkelund skulle blive DeeJay, for først i en alder af 22 blev han udklækket. Nok havde musik, fest og disko altid været hans store passion, men det var først da DeeJay’en på hans egen lille klub ikke dukkede op en lørdag aften, og han selv måtte hoppe i pulten, at tingene begyndte at tage fart. Fra den aften udviklede det sig stærkt. Utallige timer bag pulten blev brugt og siden 2008 har han været fuldblods-DeeJay med en karriere, der er gået hurtigere end de flestes.
Hans professionalisme, musikkendskab og passion for den gode fest har gjort, at DeeJay Birkelund inden for de seneste år, er blevet en aldeles eftertragtet mainstream-DeeJay på klubscenen og er i dag et vigtigt våben for bl.a. Train & Kupé i Århus. Hans evner har bragt ham til hver en afkrog af Danmark og han har sat sit præg på snesevis af diskoteker, caféer og klubber i Danmark de seneste år.
Inspirationen stammer helt tilbage fra de glade 80’ere og 90’ere, klassiske R’n’B anthems, legendariske clubtracks, progressive house, og mainstream hits, og det hele bliver serveret på en provokerende og veloplagt måde, hvor publikum og festen altid er det vigtigste. DeeJay Birkelund er efterhånden kendt og berygtet for at spille 100% for sit publikum, men har også en fantastisk evne til at opdrage gulvet og få folk til at vrikke til musik, de ikke vidste, de gerne ville høre.
DeeJay Birkelunds passion for god musik i alle genrer, har også bragt ham udenfor den danske grænse og han har således, med stor succes, spillet tilbagevendende jobs i udlandet, hvor jobs i Norge og Bulgarien og senest Jordan, kun virker til at være starten.
Lige meget hvor han kommer hen, er det altid med stor succes og gedigne fester. Med DJ Birkelund bag pulten er man sikret en aften med tempofyldte mix, nye hits, klassikere og alle de sange du havde glemt, du gerne ville høre. Det lyder næsten helt normalt – og så alligevel er DJ Birkelund helt sin egen!
Hjemmeside:
Facebook:











