STANLEY MOST

Spotify
Stanley Mosts monsterhits; ‘Kom Kom’ og ‘Tivoli’ lå på et tidspunkt (samtidigt!) henholdsvis # 1 og # 2 på iTunes Elektronisk og den 21-årige grime-rapper er for længst fra sin respekterede pionerstatus i den københavnske undergrund.begyndt at gi’ hænder og vise tænder til resten af nationen.

Stanley Most er med sin reflekterende og skarpslebne lyrik, sin humor og selvironi – og sit trademark tighte flow – for længst gået fra “blot” at være et trækplaster af de helt store på nettet (med blandt andet over 2 mio YouTube-hits alene på seneste hitsingle ‘Kom Kom’) til at erobre dansegulve og live-scener over hele landet. Og det sker med en rå, ægte og højenergisk stage presence, som man mistænker stjerner for at være støbt af.

Grænsen mellem undergrunden og det kommercielle interesserer dog ikke Stanley synderligt.

“Jeg laver min musik til gaden, radioen og klubber. Jeg er inspireret af engelsk grime, men laver al slags musik. Det er vigtigt, at energien er der. At min passion for det, den er der. At man kan høre, at det er noget jeg vil. At det er noget jeg mener. Der er ikke noget værre end at høre på en, som ikke mener det han siger. Så kan man lige så godt lade være med at lave det.”

Så sørg for at købe en billet til Danish DeeJay Awards 2012, for Stanley Most vil helt sikkert sætte gang i danseskoene.