PRESSEMEDDELELSE: Danish DeeJay Awards stævner Club Awards for krænkelser og plagiat Morten Brønnum 2. februar 2017 Breaking News, DDJA, Nyheder Rettighedshaveren bag Danish DeeJay Awards (DDJA), MB Events, har dags dato bedt selskabets advokat om at stævne personerne bag Club Awards for en lang række grove overtrædelser af både ophavsretsloven og markedsføringsloven. DDJA og firmaets advokat vurderer, at Club Awards i stor stil har misbrugt og kopieret DDJA’s materiale – herunder sponsormateriale, promotionvideo, slogans og lignende – i forbindelse med afholdelsen af deres egen prisuddeling. Herudover har Club Awards, via deres PR-bureau, Promote It, udgivet sig for at være “en udspringer af DDJA” og derved forsøgt at opnå goodwill på DDJA’s etablerede brand. Dette er sket ved henvendelser til bl.a. Danmarks Radio og TV2. De stævnede firmaer samt folkene bag er: Wonder Why ApS der afviklede Club Awards 2016, med ejerkredsen, Julian Passarge (direktør), Frans Verner Lindell, Barkowski Holding ApS (Patrick Jan Barkowski) samt Skytune Holding ApS (Ulrich Gress Andersen) der er hovedejer. I år meddeles det at Club Awards afvikles af det nyoprettede søsterselskab, Driftselskabet CA ApS med Patrick Jan Barkowski som eneejer og direktør. – DDJA har intet imod konkurrence, men det vi her ser er en grov krænkelse af DDJAs rettigheder. Samtidig er vi dybt uforstående over den mangel på professionalisme, mangel på respekt og mangel på forretningsetik, som vi oplever blandt personerne bag Club Awards, hvoraf de fleste har tidligere har været involverede i DDJA. Vi afbrød i 2014 og 2015, af samme årsager, samarbejdet med disse folk, udtaler DDJAs stifter og arrangør, Morten Brønnum. DDJA har eksisteret siden 2001 og er anerkendt i ind- og udland. Prisuddelingen bakkes op af Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund, der begge er repræsenteret i hovedjuryen sammen med en lang række tunge navne fra den danske musikscene. I den vedhæftede PDF-fil er listet en lang række eksempler på disse overtrædelser, klik HER. De fleste af de folk der står bag Club Awards har som nævnt været tilknyttet DDJA, og der bruges informationer i Club Awards regi, som kun kan stamme fra DDJA. Det er dette misbrug der ønskes stoppet ved indgivelse af sagen til de relevante instanser i form af en stævning. DDJA har desuden modtaget oplysninger fra en person der er associeret med Club Awards, at DDJAs daværende produktionschef blev tilbudt et stort beløb for at sabotere DDJA, via et insider-job, således Club Awards efterfølgende skulle fremstå som et bedre alternativ, da de kort efter lancerede deres ankomst. Produktionschefen arbejdede på Club Awards i 2016, og arbejdede også for dem mens han forsat var tilknyttet DDJA. Her forsøgte han at andre medarbejdere med over fra DDJA. – DDJA tager kraftigt afstand fra de handlinger og tanker, der ligger bag Club Awards og håber, at både musikbranche, sponsorer, medier og publikum vil gøre det samme, og vi synes ikke at folk der bedriver forretning via disse metoder, bør have nogen som helst plads i musikbranchen, som DDJA siden 2001 har været et vigtigt aktiv i” – udtaler Morten Brønnum. To prisuddelinger på samme aften For at skabe yderligere forvirring har Club Awards senest valgt at lægge deres Club Awards-show på den velkendte DDJA-dato, nemlig påskesøndag, hvor DDJA som regel afholdes. I år bliver der således to prisuddelinger for klubmusikken, på samme dato, påskesøndag d. 16. april, i København. – Det er noget rod, og man kan kun spekulere i deres motiver ved at lægge det på præcis samme aften velvidende at DDJA kun i særtilfælde fraviger denne dato. Men det betyder, at branchen, publikum og sponsorer bliver taget som gidsler. Vi er af den klare opfattelse, at det jo burde være en festaften, hvor hele branchen står samlet og sammen hylder nattens helte for årets store præstationer, og branchens legender, siger Morten Brønnum. – En del af musikbranchen kan godt se Club Awards er en kopi, nogle vælger måske at lukke øjnene for det, og andre er ikke rigtigt klar over det. Der er en del artister, DJs og klubber der er nominerede begge steder – og specielt disse sættes virkeligt i en specielt skidt situation d. 16. april. DDJA 2017: Tilbage til musikken – og til Amager Bio DDJA har altid haft udgangspunkt i ren kærlighed til klubscenen og har været stor succes siden starten i 2001 og var i en lang periode Nordens største musikprisuddeling, men nu ønsker DDJA at gøre det hele mere intimt. Ikke mindst for nominerede, vindere og artister har DDJA været givtigt og de har kunnet hæve honorarer, antal af bookinger – og i det store udland kan man komme langt med en DDJA statuette. En hel del artister og DJs har fået deres gennembrud via en chance på DDJA. Det er vi rigtigt glade for, og sådan skal det naturligvis fortsætte. DDJA står på musikkens side. På DDJA uddeles, udover årets sædvanlige priser, også ærespriserne Kim Schumachers DeeJay-Pris og White Horse-Prisen, samt Kjeld Tolstrup-Prisen der er en talentpris. Samlet styrker DDJA branchen kraftigt – og er et vigtigt redskab for musikbranchen. Der bliver ialt uddelt 24 priser til årets DDJA påskesøndag d. 16. april. Festlighederne starter kl. 18.00 i de fine rammer i Amager Bio hvor DDJA sidst var på besøg i 2004. Det bliver med en bred skare af artister og DJs samt det traditionelle Danish DeeJay Battle der har finale kl. 19.00 inden selve showet starter kl. 20.00 og varer nogle timer inden afterpartyet tager over og fortsætter ud på natten. Billetter sælges på Ticketmaster via dette link, og der er begrænset antal: www.ticketmaster.dk/event/danish-deejay-awards-2017-tickets/420663 Hvor & Hvornår: Påskesøndag d. 16. april kl. 18.00 Amager Bio Øresundsvej 6 2300 København S Følg DDJA på de Sociale Medier: Hjemmeside: www.ddja.dk Facebook: www.facebook.com/DDJA.dk Twitter: @DDJA_dk Instagram & #DDJA17 Youtube: www.youtube.com/DanishDeeJayAwards Leave a Reply Cancel ReplyYou must be logged in to post a comment.