Danish DeeJay Battle afholdes i den kommende weekend, hvor to finalister skal findes til en direkte duel på scenen til Danish DeeJay Awards den 8. juni en time før showstart. Vest-finalen afholdes fredag den 23. maj på Crazy Daisy i Herning, og Øst-finalen afholdes lørdag den 24. maj på Crasy Daisy i Roskilde.

Det prestigefyldte konkurrence er Danmarks ældste nulevende, hvor der battles på mixfærdigheder, musikvalg og kreativitet bag en DJ-pult. DDJB har forstret mange danske DJ-stjerner siden sin start i år 2000. Thomas Vendelboe fra duoen Svenstrup & Vendelboe, som kan opleves til showet i år, blev den første vinder. Andre top-DJs som KATO, DJ Chrelle og DJ Dex har desuden vundet titlen.

DJ Chrelle, der vandt i 2011 og 2012, har været blandt dommerstaben sidste år, hvor Rasmus Skøtt løb med trofæet. I år jagter Rasmus Skøtt titlen for andet år i træk og stiller igen op som forsvarende mester i Vest-finalen, mens sidste års anden finalist og forsvarende Øst-mester, Alex Walk, igen skal forsøge at nå til finalen og hive titlen hjem.

I alt battler 24 DJs om de to pladser i den kommende weekend, og vinderen af hver semifinale fra øst og vest mødes i en direkte duel på scenen den 8. juni en time før showstart til Danish DeeJay Awards. Hold øje med dem, for blandt dem er morgendagens DJ-stjerner på den danske klubscene.

Leave a Reply