Regelsæt Danish DeeJay Battle 2018: Regel 1: 1.1 DDJA lægger mange kræfter i DDJB. Dette for at styrke dig og de andre danske DJs muligheder og profilering. Det er derfor vigtigt at der ikke er forvirring om hvad du deltager i og hvornår, og du kan derfor ikke deltage i andre lignende DJ-konkurrencer, regionalt eller landsdækkende (ikke internationale konkurrencer), i perioden 1/3-2018 til 31/5-2018 – såfremt du vil deltage i DDJB. Overtrædelse af denne regel vil desværre diskvalificere dig fra alle DJ-kategorier ved DDJA i 3 år. 1.2 Der spilles først et forberedt sæt på 15 minutter. 1.3 stk 1 De 2 bedste deltagere går videre til en ny runde samme aften hvor de battler 30 minutter hver. Ingen vinder annonceres efter 1. del-runde. Er der tale om kvartfinaler er det 3 finalister med hver 20 minutter i 2. del-runde. 1.3 stk 2 2 del-runde er et improviseret sæt “for dansegulvet” – hvor det ikke er tilladt at spille de samme tracks som den anden DJ spiller. 1.3 stk 3 Finalister skal inden denne runde, overfor dommerne og modpart, fremlægge 10 tracks de påtænker at bruge i sættet. Er der sammenfald i tracks trækkes der lod om hvem der er førstevælger. Deltager der var sidst i rækkefølgen i indledende runde, vælger lod først. Regel 2: Det er KUN muligt at stille op individuelt. Regel 3: 3.1 Deltagerrækkefølge vil blive afgjort ved lodtrækning foretaget af dommerpanelet i ALLE runder. 3.2 I landsdelsfinalerne starter forsvarende eller seneste vinder sidst, før dem kommer seneste finalister. 3.2. stk. 1 I landsdelsfinalens finale vil det være samme rangorden, eller lodtrækning. Regel 4: Der vil i bedømmelsen af hver DeeJay bl.a. blive set på følgende kriterier: 4.1 Teknik 4.2 Udstråling 4.3 Musikvalg 4.4 Innovation(opfindsomhed/sammenhæng) Regel 5: 5.1 Der gives under hvert punkt points fra 0-10. Dette sker i begge runder, og points slåes sammen. 5.2 Dommerne starter med karakteren 5 i alle kriterier til første deltager i alle runder, og bevæger sig efterfølgende op eller ned på skalaen. 5.3 Dommerpanelet består af 2‐5 dommere, som hver især finder sin placering af deltagerne, og der vil herefter ske en sammenligning af disse dommersedler. 5.4 stk 1 I tilfælde af pointlighed er der omkamp til der findes én vinder. 5.4 stk 2 I omkamp kan aftales andre regler med dommeransvarlig og deltagerne, alle skal være enige. Regel 6: 6.1 Hver deltager medbringer selv eget medhør/høretelefoner. 6.2 Det er ikke tilladt at bruge mikrofon. 6.3 Det er IKKE tilladt at stille op i reklametøj eller på anden måde reklamere for andre end DDJA’s egne sponsorer. 6.4 Det er tilladt at bruge edits, cuepoints etc. på memorycards og/eller USB stick/harddisk. 6.5 Det er ikke tilladt bruge premixet tracks/sæts. Dvs. der skal mixes og pitches m.m. 100% live ellers kan deltager helt diskvalificeres. 6.6 Udstyr: minimum 3 stk Pioneer CDJ‐2000 Nexus 2 CD‐afspillere (disse vil være sammen‐linket) 1 stk Pioneer DJM‐900 Nexus Mixer KUN dette udstyr må bruges, og der må IKKE tilsluttes eksternt udstyr, udover medbragte memorycards og/eller USB stick/harddisk. 6.6 stk 1 Til lokalfinalernes finalesæt er det tilladt at tilslutte computer. 6.7 Pult opstilling fra venstre mod højre: Afspiller | Afspiller | Mixer | Afspiller Regel 7: Det er tiltænkt, at Danish DeeJay Battle skal foregå i afslappede rammer, så alle har lyst og mulighed for at deltage uanset deres erfaring. Derfor kan deltager få fratrukket point, hvis denne opfører sig utiltalende eller nedladende overfor andre deltagere, eller andre tilstedeværende personer. Dette gælder før, under og efter konkurrencen. Man bakker altså de andre deltagende op! 7.1 Points vil blive fratrukket hvis dommerne mener at regel regel 7 overtrædes. 5 point pr. overtrædelse. 7.2 I grove tilfælde kan en deltager helt diskvalificeres. Regel 8: DDJA forbeholder sig ret til at ændre i disse regler og udstyr inden start. Ændringer vil blive annonceret hurtigst muligt og deltagerne blive kontaktet. Regel 9: Vinderen af hver semifinale går videre til finalen. Disse 2 DeeJays er således nominerede til DDJA (Danish DeeJay Awards), hvor den endelige vinder af DDJB (Danish DeeJay Battle) vil blive kåret. Regel 10: Øv dig grundigt inden du stiller op! :-) Dette regelsæt er lavet af Morten Brønnum Jensen, arrangør DDJA, d. 30. november 2017 Forbehold for ændringer og fejl.