Sidste år rev han Danish DeeJay Awards omkuld – og igen i år er han tilbage – stærkere end nogensinde før. Det er selvfølgelig Kongsted, vi taler om.

Kongsted er blevet en af landet mest efterspurgte DJs, hvad enten det er på klub, disko eller som artist til store events og festivaler. Han har tidligere taget prisen som Årets Danske Mainstream-DeeJay hele 2 gange, og for 2. år i træk er han nu top-nomineret til DDJA. Hele 6 nomineringer kan han prale med, så mon ikke der bliver kog på den 30. april i Øksnehallen!

“Det er helt uvirkeligt for mig igen at være top-nomineret til DDJA. Det har været et fantastisk år med 2 store tracks på hitlisterne, men alligevel ved man jo ikke hvordan det bedømmes når kollegaerne skal afgive deres stemmer. Jeg er beæret og meget stolt over nomineringerne, og håber da også jeg igen er heldig at få lov til hjemtage et par af statuetterne på DDJA, der er årets store højdepunkt for os på klubscenen” fortæller Kongsted fra studiet, hvor der bliver arbejdet på de kommende udgivelser.

I 2014 brillierede Kongsted med sine kæmpe hits “Drunk Smiley Guy” og R.E.D. – men også solide optrædener har banet vejen for de mange nomineringer. Heriblandt hans første soloshow i et udsolgt Amager Bio.

Leave a Reply