Vi kan nu præsentere en af verdens mest indflydelsesrige DJs og producere til DDJA 2014.

DJ Tonka elsker Danmark og København, og er kommet til byen for at hænge ud med gode venner og feste med i pinsen. Vi er derfor stolte af at kunne præsentere DJ Tonka som en af de 2 eksklusive DJs der spiller half time Show til DDJA i år. Tidligere har Like Mike & Dimitri Vegas samt Martin Solveig gæstet DDJA.

Thomas-René Gerlach (DJ Tonka) startede som producer i starten af 90’erne og er en af pioneererne i forhold til at inkorporere disco-samples i housemusik. Han har faktisk afsat et så stort aftryk på scenen at selveste Daft Punk hylder ham som en af deres vigtige inspirationskilder på deres debut album. Tonka’s navn indgår således med en ‘Shout-out’ i ‘Teachers’-tracket fra det legendariske Homework album.

Op gennem 90’erne har DJ Tonka lavet talrige singler og remixes på klassikere som bl.a. B52’s – Loveshack, Salt’N’Pepa’s – Push It og Robin S’ – Show Me Love. I nyere tid har han bl.a. remixet for Ellie Goulding, Lana Del Rey og danske Medina.

Køb billet til DDJA og oplev denne legende forkæle dig og Danmarks klubkultur på årets største klubaften: www.billetnet.dk/event/379505

DJ Tonka bag nyt label

For ganske nyligt har den tyske superstar DJ startet sit eget label Tonka Tunes, hvor alle hans vinyl klassikere fra halvfemserne er blevet remastered og løbende sættes til salg på platforme som Beatport og iTunes. Dette er første gang det attraktive bagkatalog er tilgængelig digitalt.
DJ Tonkas singler og remixes har over årene været supported af af de største på housescenen, og navne som Axwell og Fatboy Slim hører til dem der ligefrem verbalt har lovprist hans produktioner.
Det er med stolthed og glæde at vi kan præsentere den innovative DJ/producer i et eksklusivt set hvor du vil få en smag på den unikke Tonka sound.

DJ Tonka på Soundcloud: https://soundcloud.com/tonka

Vores gode ven, journalisten Peter Elsnab fra Bloggers by Choice har lavet en lille gennemgang af DJ Tonka, den kan du læse her: http://bloggersbychoice.dk/?p=7476

Hør og se nogle af DJ Tonkas klassiske singler og remixes:

Leave a Reply